Offers “Ernst & Young”

44 days agoErnst & Young

Konsulenter, CCaSS, København

  • Copenhagen (København)
  • Marketing

Job description

EY søger engagerede sustainability konsulenter, København  

Brænder du for sustainability/CSR og virksomheders rolle i at skabe en mere bæredygtig verden? Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af vores team, som arbejder med at rådgive virksomheder om deres arbejde med sustainability.

Jobbet 
Vores team vokser kraftigt, og vi søger derfor konsulenter til Climate Change and Sustainability Services (CCaSS) i København. Vores team leverer forskellige typer af specialiserede sustainability services til både danske og globale virksomheder inden for alle brancher. Vi er et team på 5 fuldtidskonsulenter og to studentermedhjælpere i København, og er derudover en del af et nordisk team på ca. 30 konsulenter og et globalt netværk bestående af mere end 1000 sustainability konsulenter og specialister.

 CCaSS’ services i Danmark omfatter blandt andet: 

·   Udarbejdelse af væsentligheds- og risikoanalyser og sustainability-strategier for virksomheder. 
·  Rapportering om sustainability, herunder integreret rapportering og rapportering om klima og miljø. 
·  Verifikation af virksomheders sustainability-rapporter og ikke-finansielle data, og udarbejdelse af virksomheders CO2 regnskab. 
·  ESG due diligence i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt generel integrering af ESG i investeringsbeslutninger. 
·  Klima-scenarieanalyser og assistance til at implementere TCFD. 
·  Assistance relateret til ansvarlig leverandørstyring, herunder udvikling af risikovurderinger, audits af leverandører mv. 
·  Beregning og rapportering om virksomheders samfundsmæssige påvirkning og bidrag. 

Dine ansvarsområder 
Den rette kandidat vil bidrage aktivt til at sikre, at vores services bygger på høj faglighed og kvalitet. I samarbejde med engagerede og dygtige kolleger får du mulighed for at bruge dine erfaringer og kompetencer til at rådgive virksomheder på sustainability-området. Du vil blive professionelt udfordret, og blive en del af et specialiseret og engageret team, som har ambition om at være i front på sustainability-området.  

Succeskriterier 
Som konsulent i CCaSS vil du arbejde med både større og mindre virksomheder inden for alle brancher og på tværs af vores tjenesteydelser. Endvidere forventer vi at: 

·  Du kan bidrage aktivt til vores salgs- og marketingsaktiviteter.  
·  Du kan være med til at levere projekter af højeste kvalitet, bygge og vedligeholde gode kunderelationer. 
·  Du kan bidrage til at videreudvikle vores metoder og udbud af services. 

Dine vigtigste kvalifikationer 
Det er afgørende, at du brænder for forretningsdrevet sustainability/CSR. Derudover forestiller vi os at du har:

·  En relevant kandidatuddannelse med gode akademiske resultater. Du er måske nyuddannet eller har et par års relevant erhvervserfaring inden for sustainability. 
·  Forståelse for og viden om bæredygtighedsanalyser, klimascenarier, miljøledelse og klimaregnskab, menneskerettigheder, ansvarlige investeringer og/eller bæredygtighed i værdikæder. 
·  Stærke formidlingsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk, og gode kommunikative færdigheder.  

Ideelt set forestiller vi os også

·  At du har en stor interesse og passion for virksomheders arbejde med sustainability. Din motivation for området vil veje tungt. 
·   At du er god til at opbygge netværk og relationer.  

Det vi søger 
Som person er du kendetegnet ved, at du: 

·  Er proaktiv, effektiv og resultatorienteret. 
·  Har stærke analytiske færdigheder og en struktureret tilgang til problemløsning.  

At arbejde hos EY 
Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum. 

Om EY 
EY er en af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden. Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen. Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet.  

If you can confidently demonstrate that you meet the criteria above, please contact us as soon as possible. 

Make your mark. 

Ansøg nu 

Har du det vi leder efter og har du lyst til at blive vores nye kollega, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning inkl. CV samt eksamenspapirer online. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Liza Zozula Jensen på e-mail:

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.  

Ansøgningsfristen: 15. august 2019. Startdato vil være den 1. november 2019.