Expires soon Nestlé

2 x Distriksledere til København/Nordsjælland

  • Copenhagen (København)
  • Sales

Job description

Er du udlært kok og klar til at kaste dig ud i en karriere som Distriktsleder? Kan du lide at sælge og vil du arbejde i verdens største fødevarevirksomhed? Så er det måske dig vi leder efter.

Vi har to positioner åbne som henholdvis distriktsleder for København eller Nordsjælland. Som Distrikstleder er dit mål at gøre Oscar til den foretrukne leverandør af suppe, sovs, bouillon og fond hos alt fra gourmetrestauranter og hoteller til caféer og kantiner. Hjulpet godt på vej af din indsigt i gastronomiske trends skaber du salg gennem kundebesøg og kampagneaktiviteter.

”Oscar er et stærkt brand og en del af en global virksomhed. Brænder du for professionel madlavning, kan vi klæde dig på til at blive en af branchens allerbedste sælgere. Du får frihed til at styre din hverdag og indsigt i nogle af landets bedste køkkener,” fortæller salgschef Henrik Rump.

Bliv en del af et hold dygtige kokke
Selv om du kører solo i det daglige, er faglig sparring altid kun et opkald væk. I salgsteamet får du nemlig 7 dygtige kolleger, der alle er erfarne og passionerede kokke. Derudover er din leder klar med salgscoaching, mens dine 2 kolleger i kundeservicefunktionen er klar til at yde support.

Du besøger køkkener i København eller Nordsjælland
Din dag starter kl. 8, hvor du besøger din første kunde. Med dig i bilen har du de vareprøver, som du nøje har udvalgt og tilberedt hjemmefra. Du sørger nemlig altid for at have smagsprøver med på en eller flere af de omkring 250 specialiserede varer, som Oscar-sortimentet byder på. Før dagen er omme, har du besøgt omkring seks forskellige kunder og opdateret CRM-systemet med noter fra møderne. Vi ser helst, at du bor i samme distrikt, som du bliver ansvarlig for.

Du plejer og udvikler kundeporteføljen
Mens du typisk har aftalt hovedparten af dagens møder på forhånd, aflægger du også et par besøg hos potentielle nye kunder. En vigtig del af dit job er nemlig at udvide viften af kunder. Hver måned tager du derfor en dag ud af kalenderen til at planlægge dine næste møder og salgsaktiviteter hjemmefra.

Frihed og fleksibilitet i hverdagen
Som distriktsleder udvælger du de kunder, du ser størst potentiale i, og du tilrettelægger selv din hverdag. Udover slutbrugerne har du også ansvaret for grossistkunderne samt Inco i København. Derfor deltager du også i messer samt laver præsentationer og kampagneaktiviteter i samarbejde med dine kolleger.

Vi klæder dig godt på til salgsrollen
Du behøver ikke være en erfaren sælger. Din første måned går nemlig med at gennemgå et grundigt introforløb, hvor du bliver trænet i salgsteknikker og lærer varerne at kende. Det gør du ved at deltage i vores produktion og tage på samkørsel med salgschefen og dine kolleger.

Kok med flair for salg og gode kunderelationer
Først og fremmest har du en brændende interesse for gastronomi, og din vilje til at lære er ledsaget af energi i litermål. Du har smag for struktur og trives med, at planlægning er en af hovedingredienserne i din hverdag. Af natur er du udadvendt, og dit netværk i distriktet er allerede stort.

”Du sælger kvalitetsprodukter, og blandt dine kunder er flere restauranter på højt niveau. Derfor er det vigtigt, at din viden om kokkefaget skinner igennem, og du kan tale med om de nyeste gastronomiske trends, når du møder gourmetkokke på nogle af landets bedste restauranter, ” siger Henrik Rump.


There's more to Life at Nestlé
Vi garanterer, at du aldrig vil kede dig hos os. Vi arbejder i et tempofyldt og dynamisk miljø, og vi nyder udfordringer og stræber altid efter at yde vores bedste. Vi arbejder i en performancekultur, hvor alle bidrager med individuelle og kollektive mål, der understøtter vores overordnede strategi. Det betyder, at du får mulighed for at vokse og udvikle dit talent sammen med motiverede kolleger. Vi tror på respektfuldt samarbejde, at dele ideer og passion i alt, hvad vi laver. Vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår med flere fordelagtige personalegoder samt et uformelt og ambitiøst miljø.

Vil du vide mere on Nestlé Professional og Nestlé?
Tag et kig på vores instagram konto Nestlé Professional Food Nordic , hvis du vil se hvordan vi laver og bruger vores produkter. Hvis du vil opdateres omkring jobs hos Nestlé, kan du følge os på LinkedIn .

Lyder det som en karrierevej for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Henrik Rump på Vi indkalder til samtaler løbende, så upload din ansøgning og CV hurtigst muligt via vores karriereside . Sidste frist for ansøgning er 21. oktober, 2018.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Oscar er en del af Nestlé . Vi producerer kvalitetsprodukter til professionel madlavning, og 25% af vores ansatte er udlærte kokke. Vi har fokus på smag, funktionalitet, råvarekvalitet og fødevaresikkerhed.

Nestlé er verdens største producent af fødevarer og drikke og omsætter på verdensplan for ca. 640 mia. kr. årligt. Selskabet har 328.000 ansatte, heraf 5.000 forskere, og er den virksomhed, der forsker mest i fødevarer med årlige forskningsinvesteringer på ca. 11 mia. kr. Nestlé producerer og sælger over 2000 kendte mærker som fx Nescafé, Nespresso, Nesquik, KitKat, Smarties, After Eight, Fitness, Cheerios, Oscar og menge flere.

Make every future a success.
  • Job directory
  • Business directory